Vælg en side

Lys er en vigtig ting, både for vores helbred men vi har selvfølgelig også brug for lys af praktiske årsager. Desværre er der bare mange der ikke ved hvor vigtigt den rigtige belysning er, og forskellige situationer kan godt kræve forskellige typer af belysning. Her i artiklen får du nogle gode råd om korrekt og god belysning, men det er kun generelle retningslinjer, hvis du vil have råd og vejledning der tager udgangspunkt i præcis din bolig og dine behov så bør du kontakte en lokal el installatør som f.eks. Roskilde Fjordens El

 Lys over garderobe

Hvad betyder belysningen for dit udseende

Lys skal for det første være praktisk, og kunne lyse rummet op, men lys betyder især noget når du f.eks. vælger dagens outfit, eller når du lægger din make-up. Har du dårligt lys der hvor du klæder dig på, så kan det være svært at se hvordan farverne på dit tøj faktisk arbejder sammen, og hvordan de får dig til at fremstå. Ligesom dårligt lys på badeværelset eller ved dit make-up bord kan få dig til at lægge en makeup der er alt for fremtrædende, og det kan være svært at se om du har fået fjernet diverse overgange osv, præcist som du ønsker det. Og som du sikkert ved så er der ikke noget mere pinligt end at stå et offentligt sted og opdage en mascara klump, læbestift på tænderne, eller en lys streg fordi man ikke har fået dækket huden ordentlig. Du behøver ikke skifte din nuværende belysning ud, men du kan f.eks. supplere med spotlights du kan tænde når du har brug for at kunne fokusere ekstra.

Hvad betyder lyset for dit helbred

Lys påvirker os hele døgnet. Om aftenen er fraværet af lys med til at producere melatonin som giver os fornemmelsen af træthed, og om morgenen og i løbet af dagen påvirker lyset vores energi og generelle velbefindende. 

Rigtig mange har oplevet en positiv effekt ved f.eks. at bruge et wake-up-light der vækker dem om morgenen ved stille og roligt at øge lys niveauet, så hjernen sætter gang i nogle automatiske processer der får os til at vågne og føle os klar til dagen. Depression behandles også af og til med lys-terapi, da man har fundet ud af at depression af og til kan skyldes mangel på lys.

Spejl med lys

Indret med lys

Et rum kan hurtigt komme til at virke både større og mindre, eller fremstå med en bestemt stemning hvis man bruger det rette lys. 

I køkkenet er der brug for godt arbejdslys, men samtidig er der også brug for at kunne skabe en hyggelig stemning når familien samles om et måltid. 

I andre rum som f.eks. på børneværelset eller i stuen kan der også være behov for godt arbejdslys men samtidig lys der skaber hygge og ro. Man kan med fordel vælge at bruge lys der kan indstilles i styrke, eller indrette med mulighed for at tænde flere lamper forskellige steder i rummet alt efter hvad behovet er her og nu.

Der findes mange indretningsarkitekter der har specialiseret sig i netop at arbejde med lys og hvad det kan gøre for et rum, brug dem eller din el installatør hvis du er i tvivl.