Vælg en side
Drømmer du om at skabe en smuk, let og enkel makeup? Så er du kommet til det rigtige sted. For at skabe en naturlig makeup, er det vigtigt, at du har de rigtige produkter og applikatorer. Uden gode produkter er det vanskeligt at skabe et godt resultat. Følg vores trin for trin vejledning nedenfor, for at blive inspireret.
Regel nummer et:

Start med at skabe en god base. Dette betyder, at du er nødt til at fugte, rense og eksfoliere din hud regelmæssigt, for at få en pæn, glat overflade og et optimalt fundament for makeuppen.

Regel nummer to:

Vælg dine produkter med omhu. Hvis du ikke ønsker et tungt og ”kaget” look, skal du ikke gå efter en, eksempelvis, meget dækkende foundation. Tilpas dine makeupkøb i henhold til dine ønsker og præferencer.

Regel nummer tre:

Vælg dine fokusområder. Er du en øjenbrynsperson, en læbeperson, en øjenskyggeperson, en hudperson eller noget helt femte? Den vigtigste ting herved er, at du vælger dine fokusområder, så du ikke pludselig ender med en kikset full-face makeup, som egentligt skulle have været en let én af slagsen.

Regel nummer fire:

Anvend makeup forsigtigt og med nænsomhed. Hvis du har travlt, er det ikke det rigtige tidspunkt at udforske det naturlige look, det tager tid og kræver tålmodighed. Det lyder måske fjollet, men det tager tid at lave et ”no-makeup-makeup-look”. Tag det trin for trin, og vær blid under påføringen – så du får det smukkeste og mest naturlige look.

Regel nummer fem:

Når du har påført din makeup, er du ikke helt færdig. Et vigtigt element, som mange glemmer, er din setting-spray. Det får din makeup til at smelte naturligt sammen med dit ansigt. Samtidig giver det en glød og en ekstralang holdbarhed til makeuppen nedenunder. Setting-spray er især en god idé, hvis du har flere forskellige hudprodukter på, som foundation, concealer, pudder og bronzer. På den måde undgår du det ”kagede” look.

0/50 ratings