Vælg en side

Der findes rigtig mange forskellige hunderacer, som man kan anskaffe sig, men inden man vælger, er det vigtigt at tænke over et par ting. Hundens temperament kan være forskelligt fra race til race, og nogle hunderacer har et større aktivitetsbehov end andre. 

Den perfekte familiehund

Hvis du godt kunne tænke dig at anskaffe dig en hund, så bør du også tænke over, om du har nogle ting, du kræver, at hunden besidder. Det kunne for eksempel være, at du godt kunne tænke dig en hund, som egner sig godt til en familie? Måske har du også tænkt, at det kunne være hyggeligt at have en hund, som hellere vil ligge og putte med dig end i sin egen kurv?

Et par fakta om denne hunderace

Hvis dette er tilfældet, så er en Cavalier King Charles måske den perfekte hunderace for dig. Herunder vil der stå et par fakta om denne hunderace, men hvis du godt kunne tænke dig at læse mere om den søde og kærlige Cavalier King Charles, så kig her.

  • Denne hunderace egner sig super godt til børnefamilier, og hvis I har andre dyr i hjemmet, trives den også rigtig godt med dem. Denne hund knytter et stærkt bånd til dig, når den er sammen med dig, og den vil gerne være tæt på dig.
  • En Cavalier King Charles er en meget intelligent hund, og derfor er den også nem at lære kommandoer og opdrage. Dog skal du være opmærksom på, at den har en tendens til at gø meget, og da den også har jagtinstinkter i blodet, skal du lære den fra hvalp af, hvordan den skal omgås med andre mennesker og dyr. 
  • Denne hund har et mindre aktivitetsniveau, og på grund af dens korte snude kan den godt få vejrtrækningsproblemer, hvis du overbelaster den for meget. Husk derfor at give den nogle pauser, hvis I er ude at gå, eller når du træner med den.
  • En Cavalier King Charles har ikke behov for særlig meget plads, så det er helt ligegyldigt, om du bor i et stort hus eller en lille lejlighed.

Kunne denne hund være noget for dig?

Denne hunderace er alt i alt en perfekt familiehund, som vil knytte stærke bånd til dig og de andre familiemedlemmer, så hvis det lyder som noget for dig, så tag et kig på siden for at læse meget mere om den.